Vi har indrettet Orøs nok hyggeligste restaurant i et noget utraditionelt miljø, nemlig i et ombygget drivhus. Her har vi skabt en afslappet atmosfære, god mad til rimelige priser og plads til alle.

Vi har et alsidigt menukort, som kan tilbyde noget til de fleste. Noget af det nye vi har er super kød til lækre steaks, vi har ganske traditionelle retter, øens største wienerschnitzel og det bedste fastfood program man kan finde indenfor burgers og pizza.

Dertil har vi et standard udvalg af vine, men til tider finder vi månedens vin. Der er special-øl, og så er vi med i Carlsbergs Gæstefadøl, dvs. vi får en ny spændende speciel fadøl hver 3. måned.

Vi er de eneste på øen som tilbyder et stort legerum til de mindste og overdækket minigolfbane. Til de lidt ældre har vi en hyggelig indrettet rygebar, ligesom der er billard og dart.

Som noget af det nye har vi fået en kaffe- og isbar. Her kan du få gammeldags isvafler og almindelige ispinde, og forskellige slags kaffe og te, samt diverse kaffedrinks, såsom Irish Coffee, Royal Coffee m.fl.

Vi har til dagligt plads til 54 gæster i restauranten og 12-18 gæster i forbindelse med børnerummet, ligesom vi har pladser udenfor ved vores terrasse. Vi ligger i naturskønne omgivelser, ikke langt fra vandet og Orøs trampestier som kan føre dig rundt omkring på øen.

Hos os kan du holde din næste fest, om det er fødselsdag, jubilæum, bryllup, guld-, sølv- og kobberbryllup, barnedåb, konfirmation, bisættelse eller andet. Vi giver begivenheden et personligt præg og sammensætter det lige efter dit/jeres ønsker. Alt i alt kan vi gøre plads til 90 gæster inde i restauranten.